Books / fiction for children / roman

Fodboldhelten Frederik


Description


Frederik spiller fodbold. Han er startet i en ny klub og har fået sin bedste ven Jacob med. Det er ikke uden problemer, men Frederik finder en løsning.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 2000

By

By

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 4. Feb. 2000

Det er en lille perle af en bog om en situation, som mange forældre kender til, nemlig det at deres barn begynder på en eller anden idræt på klubplan. Frederik er god til fodbold derhjemme, og det er hans bedste ven Jacob ikke, men han bliver alligevel overtalt til at starte i en klub. Og det er noget helt andet end at spille i haven. Resten af bogen handler om dilemmaet mellem kammeratskab og sport, når begge nu ikke er lige gode, om at være god nok, selvom man ikke er så god, om trænerpædagogik, om småmobning, om sammenhold og om viljen til at få det til at fungere. De voksne er som voksne er flest, men fylder bortset fra træneren ikke meget i barneuniverset. Han er til gengæld vigtig. Der er ingen løftede pegefingre, men i en vedkommende historie fortalt i et godt sprog bliver budskabet alligevel formidlet. Kultegninger holdt i samme hyggelige stil som teksten illustrerer undervejs. Bogen er fin til oplæsning fra 7-8 år, selvlæsning hen omkring 4. klasse.


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 2000

By

By

Lars Larsen

d. 4. Feb. 2000

Letlæst roman om den fodboldglade Frederik, der er 8 år og går i anden klasse. Han er startet i en ny klub og har fået sin bedste ven Jacob med. Mødet med den ny klub bliver en noget barsk oplevelse for Frederik. De andre på holdet er større og meget bedre end han, og Jacob er håbløs på banen. Der er også problemer med mobning, og da træneren deler holdet i 2, bliver det for meget for Frederik. Han mister næsten lysten til at spille, men vil ikke give op. Han tager sagen i egen hånd. Problemerne bliver løst og det samlede hold er klar til at spille deres første kamp. De vinder 1-0 og efter kampen inviterer Frederik nogle fra klubben hjem til grillmad i haven. Roen og det gode venskab er genoprettet. Historien opleves fra Frederiks synsvinkel, og bogen skildrer fint hans følelser, mens de øvrige personer virker noget klicheagtige. Teksten er sat i en stor og letlæselig typografi og Annemette Bramsens tegninger passer fint til bogens stemning, men forsidetegningen er med til at give bogen et gammeldags præg. God og dækkende bagsidetekst. Bogen er forfatterens første på dansk. Den henvender sig til de samme læsere som letlæsningsserien om Kasper, senest Kasper i parken, (99/21), men mange af disse vil nok finde den lidt vel langtrukken.