Books / nonfiction for children / sygehistorier

Før jeg siger farvel


Description


Uddrag af Louise Arthurs (1971-2000) dagbog fra hendes sidste år inden hun dør af en ondartet hjernesvulst og efterlader sin mand og sin 5-årige datter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Feb. 2003

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 3. Feb. 2003

Louise er 27 år, da hun modtager beskeden om, at hun har en uhelbrdelig hjernesvulst. Lægen stiller hende samtidig i udsigt, at hun vil have 1-1½ år tilbage at leve i. Louise har på det tidspunkt været gift i 5 år med Tim og sammen har de Caitlin på 4. Louise ser nøgternt sin skæbne i øjnene og finder sin mentale overlevelsesstrategi ved at skrive dagbog på sin egen hjemmeside. Det er vigtigt for hende at sætte sig nogle spor, inden hun skal dø. Dagbogen afspejler hendes liv og refleksioner gennem det sidste leveår. Bogen er bygget op omkring hendes daterede dagbogsoptegnelser, og ind imellem har hendes mand kommenteret dem efter hendes død. Mange mennesker fulgte dagbogen på internettet og mailede til hende, ligesom både hun og Tim blev interviewet til aviser og TV. Parret var kunstnere. Man undres over, hvordan økonomien kunne bære flere udlandsrejser og adskillige restaurationsmiddage, lækkert hus, rengøringshjælp, masser af nyt tøj o.m.a. Men også det får vi en forklaring på. Sygdommen skrider ubønhørligt frem. De sidste 3 mdr. er hun ikke i stand til at skrive dagbog. Bogen hører til i den seriøse ende af serien Virkelighedens verden, og vil blive læst af dens faste læserskare, ligesom den givet vil sige andre i samme situation noget.



Information and editions