Books / nonfiction / erindringer

For familiens skyld


Description


Saira vokser op i en pakistansk ghetto i England, hvor kvindeundertrykkelse og fysisk afstraffelse er hverdagskost. Som helt ung sendes hun til Pakistan, hvor hun bliver tvunget til at gifte sig med en ældre mand. Det lykkes hende at flygte tilbage til England, men mareridtet er ikke slut endnu.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2009

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 18. Aug. 2009

Virkelighedens verden - forlagsserien som er blevet så meget et brand, at biblioteker laver særlige opstillinger til de populære bøger. Her er endnu et bind i den stort set selvformidlende serie.

Saira er af pakistansk oprindelse og bor med sin traditionelt indstillede familie i England. Da hun efter sin ret isolerede skoletid endelig knytter en romantisk forbindelse til en ung mand, bliver hun sendt til tvangsgiftermål i forældrenes hjemland. Efter nogen tid flygter hun tilbage, for det pakistanske ægteskab er langt fra tilfredsstillende. Hjemme igen opdager hun, at familien er dybt forgældet, og hun forsøger at hjælpe. Saira bliver escortpige og starter senere sin egen massageklinik. Efter endnu et dårligt og voldeligt ægteskab, denne gang med en selvvalgt mand, må Saira erkende at prostitution ikke er en god vej at vælge, når man har et lille barn.

Serien rummer flere historier om kvinder, der vælger prostitution og om kvinder, der underkues af muslimske normer. Denne er hverken værre eller bedre, men letlæst som et stykke underholdning. En muslimsk kvinde, der vælger prostitution, er dog ikke ofte beskrevet.

Dramadokumentarisk fortælling om engelsk/pakistanske Saira, der bliver tvangsgift, flygter, bliver prostitueret og endnu en gang gift, det meste af hensyn til sin familie. En ret gennemsnitlig Virkelighedens verden, der leverer et par timers underholdning og giver et vist indtryk af splittelsen mellem de muslimske indvandreres nye og gamle kulturer.