Andet bind i fantasyserien "Forbandelsen over Laitana" af Sissel Moody. Bogen er primært for 10-14-årige, og handler om den 17-årige pige, Linea, der er udset til at være Frelseren, der skal redde den alternative verden Laitana fra den onde Forbandelse, som truer landet.
Efter at være vendt tilbage til sin gamle tilværelse på Jorden venter Linea på at høre nyt fra Laitanas parallelle verden, som hun savner meget. Endelig bliver hun overført dertil, men da hun ankommer, er meget ændret siden sidst. Den onde Exmas soldater spreder frygt i Søbyen, hvor flere mennesker er forsvundet på mystisk vis. Det siges, at en magisk sten fra Undergrunden kan bryde Forbandelsen. Men ingen kender indgangen til Undergrunden, og det eneste eksisterende kort er forsvundet. Forrest i bogen er der et kort over den alternative verden, Laitana, og bagest er der et personregister.
Sproget er udmærket og bogen er relativt let at læse. Stilen er dog meget omstændelig, og der gøres meget ud af at beskrive ting, personers udseende og påklædning. Personkarakteristikkerne er rimeligt grundige og uddybende. Men handlingen slæber sig afsted og går tit i stå, og der er ikke meget fart, fremdrift og drama i historien.
LayaDen uendelige historie af Jon Brændgaard Toft handler om pigen , der kommer fra en magisk dimension og ved et uheld havner i vores nutidige verden. Alle bør kende Den uendelige historie af Michael Ende, der skal redde den magiske verden, FantasienLaya af Jon Brændgaard Toft handler om pigen Laya, der kommer fra en magisk dimension og ved et uheld havner i vores nutidige verden. Alle bør kende af Michael Ende, der skal redde den magiske verden, Fantasien.