Forbi : digte

Virtuose digte og kortprosa om mennesker fulde af håb og resignation i en tid, hvor alting er forbi. Til dem, der kun gider bruge deres (sidste?) sparsomme tid på at læse det bedste.

Indledes med håbefuldt citat af B.S. Ingemann: "Giv Tid! og Livets Træ bli'er grønt, / Maa Frosten det end kue." I 1. del, en prosatekst om en danskers rejse til New York, møder vi imidlertid en person, som synes mere fuld af vrede og tvivl end af håb. Jeg'et ved, at "du og jeg hænger sammen" og at man kan og bør gøre en forskel, men er alligevel udflydende og handlingslammet, imens det går forbi gadens tiggere og hjemløse. 2. dels digte er også udspændt mellem håb og resignation, mellem sprog og handling: "Der er så meget jeg gerne vil nævne / for at holde det i live / og endnu mere / jeg ikke tør røre ved af frygt for / at det så vil dø." Andre digte vælger en mellemposition, hvor der blot siges noget, som fx i slutningen af et digt, hvor det hedder: "Jeg siger kom". 3. del er digte henvendt til personer, fra Suzanne Brøgger til Ophelia, imens der i sidste del er tale om "5 One Word Poems".

Vellykket værk, som anbefales bredt.

Stemningen af undergang er en uhyggelig tendens i tidens litteratur, hos fx Lars Skinnebach og Glenn Christian. Hos Pia Juul kan man måske sige, at fokus er på subjektets vilkår i en verden, som ikke længere giver mening og hvor alting er forbi. De vage, udefinerede mennesker i transit bringer mindelser om Helle Helles persongalleri.

Læs hele vurderingen

Digtene indeholder på én gang alvor og kulsort humor. Fortællingen samler sig i forsøget på at bevæge sig forbi noget og insisterer på, at det hele hænger sammen. Pia Juuls digtsamling ’Forbi’ starter...

Læs anmeldelse