Bøger / faglitteratur til børn

Forbryderjagt : på sporet af morderne med vor tids danske kriminalteknikere


Beskrivelse


Med udgangspunkt i nogle af virkelighedens vanskeligste kriminalsager gennemgås i detaljer hvordan de avancerede kriminalteknikker fungerer i praksis.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2001

af

af

Per Månson

d. 2. maj 2001

Den debuterende forfatter er kulturreporter på Politiken. Med udgangspunkt i nyere danske kriminalsager, hovedsageligt fra 1990'erne, beskriver han kriminalteknikernes nyeste værktøjer. I kapitler om DNA-analyser, fingeraftryk, psykologiske profiler, våbenekspertise, pyromani, telefonaflytning, sprængstoffer og ID-hunde fortælles om metoderne og deres indflydelse på kendte danske sager med afstikkere til store udenlandske, som fx O. J. Simpson-sagen. Bogen har mange illustrationer og faktabokse og er letlæst, så den også vil kunne bruges til opgaveskrivning i de større klasser. Målgruppen er dog nok især os, der finder efterforskningsteknik spændende og bl.a. har siddet klinet til tv-skærmen søndag efter søndag for at følge Rejseholdet på DR TV - en serie, der ofte henvises til, da mange af Kertes sager også har været baggrund for afsnit i serien. Afslutningsvis stikker kulturreporteren hovedet frem i et kapitel om kriminalteknik i bøger og på film. Sidste faktaboks indeholder en række links til både politi-hjemmesider og sider om enkelte teknikker, fx www.fire-investigators.org.