Books / fiction / roman

Forbudte lyster


Description


Zoe og Jasons ægteskab er på overfladen en succes, men Zoe mangler sex, som hun opsøger i byen med svære samvittighedskvaler til følge.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2004

By

By

Beth Høst

d. 20. Jan. 2004

Forfatterinden til denne roman skriver under pseudonym og har udgivet adskillige skønlitterære titler i USA i genren "erotica". Romanen levede for mig desværre ikke op til den gode grænseoverskridende underholdning, der bliver stillet i udsigt. Starten på bogen fortæller om, hvordan Zoe og Jason møder hinanden. Det er en ungdomshistorie om to genboer. De slås som børn og ender med at forelske sig vildt i hinanden. Men noget er galt. Zoe vil ha’ sex, og det vil Jason ikke. Da de er blevet det unge succes-par med 3 børn, er Jason stadig ikke særlig interesseret. Zoe finder sig derfor noget udenomssex ude i byen - det skildres klichéfyldt og ikke specielt inspirerende. Jeg kan ikke se hende som den "sex-addict", hun selv beskriver sig som til sin psykiater. Den tiltrækning de fyre har, hun finder til at bolle med, skildres ikke troværdigt. Til slut hægtes en thriller-slutning på historien, og både Zoe og Jason kommer til psykiater og får sporet deres sexproblemer tilbage til de obligate traumer fra barndommen. Jeg ville gerne kunne have sagt, at her er spændende erotisk kvalitetsunderholdning. Men det kan jeg ikke.