En utraditionel og personlig guide til oplevelser i Flensborg. Til inspiration for potentielle turister.
Forfatteren, der er kulturjournalist på Flensborg Avis, har en stor viden om og kærlighed til den by, han har boet i halvdelen af sit liv. I små korte afsnit præsenterer han i en meget personlig form dels traditionelle seværdigheder dels pittoreske gader og steder, der er et besøg værd. Der er anekdoter om en svindler, der tiltuskede sig et lægejob, Kim Larsens yndlingsværtshuse i byen, kulturpersonligheder, gader med prostitution, katastrofer under 2. verdenskrig og meget meget andet. Historierne er en samling blandede bolsjer, men med en fællesnævner, der er en kærlighed til byen, og som for turisten tjener til inspiration til endnu et besøg og mange slentreture i byen.
En bog, man godt kan læse som lystlæsning før fremtidige besøg i byen. Velskrevet, men lidt flagrende i sit udvalg af seværdigheder og fortællinger, men samlet set en god bog, der fremstår som når en indfødt tager en ved hånden og viser sin by frem. Illustreret med gode farvefotos og små kort over de områder, der beskrives.
Bogen har samme udstyr og udtryk som forfatteren egen Danmark syd for grænsenTuren går til Hamburg & Nordtyskland. Der findes ingen guider til Flensborg i forvejen, bortset fra det man kan finde i fx Turen går til Hamburg & NordtysklandBogen har samme udstyr og udtryk som forfatteren egen Danmark syd for grænsen. Der findes ingen guider til Flensborg i forvejen, bortset fra det man kan finde i fx .