"Stemningen går også lidt for meget i tomgang mod albummets slutning (...) Hvad 'Forever Neverland' mangler, er et par numre, hvor Mø for alvor tør springe den popformel, hun kender så godt, helt i stykker. Et par numre, hvor energiniveauet når nye højder, Løssluppenheden og den punkede attitude, der gennemsyrer hendes fremtoning og ikke mindst hendes koncerter, mangler lidt i musikken, selv om 'Forever Neverland' uden tvivl er en værdig opsamling på de seneste år i Møs vilde karriere ... Solidt, upåklageligt pophåndværk er nok det, der bedst beskriver 'Forever Neverland'. Der bliver spillet på alle de rigtige tangenter, men det er til gengæld heller ikke et album, der byder på de store åbenbaringer. Sangene rummer dog en stor grad af eftertænksomhed og en følsomhed, man sjældent har set før i Mø-regi, og det lader til, at hun ikke er bange for at snuse til melodramatiske virkemidler".