Videnskabsteori for begyndere
Torsten Thurén
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Bøger / faglitteratur
Videnskabsteori for begyndere
Torsten Thurén
Videnskab i virkeligheden : en grundbog i videnskabsteori
Andreas Beck Holm
Hvad er videnskabsteori?
Søren Harnow Klausen
Videnskabsteori : en grundbog
Jacob Birkler
Filosofi og videnskab
Peter Laurs Sørensen
Videnskabsteori - en indføring for praktikere
Jens Guldager
Videnskabsteori for humanistiske fag
Finn Collin
Kvalitative metoder : en grundbog
Interview : det kvalitative forskningsinterview som håndværk
Steinar Kvale
Videnskabsteori
Bo Jacobsen (f. 1940)
d. 21. okt. 1997
af
af
Erik Nicolaisen Høy
d. 21. okt. 1997
Indføring i videnskabsteori for lidt viderekomne. Første halvdel af bogen definerer videnskab bredt, ikke bare som naturvidenskab, men også som human- og samfundsvidenskab, påviser forskelle mellem disse, og gennemgår videnskaben som institution og dennes opgaver. Anden halvdel af bogen præsenterer positivismen fra Comte til nutiden, og gennemgår fire personers videnskabsteori og deres forhold til positivismen: de positivistisk orienterede K. Popper og R. Merton, og positivismekritikerne T. Kuhn og J. Habermas. Abstraktionsniveauet i de erkendelsesteoretiske afsnit og i anden halvdel af bogen gør bogen mest egnet på mellemuddannelsesniveau og på de højere uddannelser. Det øvrige er skrevet i et nogenlunde letlæst sprog og gjort alment vedkommende, bl.a. ved brug af dagligdags eksempler. Gymnasie- og voksenundervisningsniveauet vil nok foretrække Thuren: Videnskabsteori for begyndere (7. oplag 1997). Der findes flere andre nyere titler om videnskabsteori. Et par sider er omskrevet i forhold til 1. udgaven fra 1985; ellers kun mindre ændringer. Kjørup er professor i videnskabsteori ved RUC.
d. 19. dec. 2018
af
af
Martin Hjelmborg
d. 19. dec. 2018
Dette er en grundbog i videnskabsteori og -filosofi. Den er i to afsnit, det første om, hvad videnskab er, hvordan forskeren øger vor erkendelse, hvordan videnskabelige institutioner fungerer (forf. sammenligner med Kirken med stort K) og dermed forskerens mulighed for at komme igennem med kontroversiel forskning. Derefter et opgør med positivismen som tankegang (man kan ende med at betvivle alt) med en egen vurdering af det grundlag, forskeren kan arbejde ud fra. 2. del begynder med en fremstilling af den klassiske positivisme, der var en reaktion på samtidens meget spekulative filosoferen. Derpå gennemgås forskellige førende forskeres og filosoffers opgør med P., såsom Karl Popper (falcifi-ceringskravet), Robert Merton, der formulerede etiske krav til videnskaben, Thomas Kuhn med teser om, hvordan vor erkendelse udvikler sig og sluttelig Frankfurterskolens Jürgen Habermas med sin tredeling af videnskaben i hhv. natur-, human- og samfundsvidenskaber og disseserkendelsesinteresser. Hele emnets vanskelige begreber er sat klart op i et forholdsvis enkelt sprog og bogen har derfor bredere interesse end kun for universitetsstuderende, også sammenlignet med anden litteratur. 174s, indholdsfortegnelse, register og forslag til videre læsning.
d. 11. dec. 1985
af
af
Frans Gregersen
d. 11. dec. 1985
årg 69, nr 2 (1986)
af
af
Peter Thielst
årg 69, nr 2 (1986)
d. 29. nov. 1985
af
af
Niels Højlund
d. 29. nov. 1985
d. 4. nov. 1986
af
af
sbn.
d. 4. nov. 1986
d. 31. okt. 1985
af
af
Jens Glebe Møller
d. 31. okt. 1985
årg 18, nr 2 (1986)
af
af
Erik Rasmussen
årg 18, nr 2 (1986)
d. 26. nov. 1985
af
af
Hans Boll-Johansen
d. 26. nov. 1985
d. 18. dec. 1985
af
af
Peter Kemp
d. 18. dec. 1985