Forspildte liv : moderniteten og dens udstødte

De seneste år er der ca. hvert år udkommet en bog af Zygmunt Bauman, polsk-britisk sociolog f. 1925. De kredser alle om de samme tema: vilkår for menneskelivet i en globaliseret verden. Således også denne titel, hvor selve titlen hentyder til den del af menneskeheden, som der praktisk taget ikke er plads til i verden: de arbejdsløse, psykisk syge, misbrugere og flygtninge. Tidligere var der på en eller anden vis plads til alle på arbejdsmarkedet, men i dag brødføder en stadig mindre del af befolkningen resten af menneskeheden. De, som ikke er med, er ude, "forspildte liv" eller "menneskeligt affald". De er problemer, som ikke bare kan løses. De omtales som problemer - tænk på retorikken omkring flygtninge og asylansøgere i den hjemlige debat. Og det er nedværdigende. Man mærker, Bauman er en lærd herre med mange år på bagen. Teksten er ikke videre tynget af teoretiske gennemgange og kildehenvisninger. De sidste er henvist til noterne bagi bogen. Nej, han skriver autoritativt fra hjertet. En begavet fortaler for de svagest stillede borgere i verden. Hans pessimisme er slående, idet han leverer sine skarpe analyser. Bogen leverer ikke noget egentligt nyt i.f.t. Flydende kærlighed og Det belejrede samfund begge 2004, men det er nye analyser og nye vinkler. Derfor hører bogen med i rækken, hvor de andre står.

Read the full assessment