Peder og Roselil (dem fra folkevisen) bor i en nordsjællandsk by, hvor deres drømmeverden møder en mere rationel nutid. En roman på flere planer, der med afsæt i en på overfladen realistisk verden, peger på mystiske sammenhænge og andre forståelser end de mest indlysende. For de litterære opdagelsesrejsende.
Handlingen er henlagt i og omkring byen Vejby i Nordsjælland. I området ligger landsbyen Torup, der for mange år siden blev tildækket af sandflugten. Skæbner fra fortiden trænger sig på, fx beretningen om tjenestefolkene Viggo og Emma og deres turbulente liv før og efter krigen. I nutiden passer den lokale læge sin døende far. Og hvad er der med det småskøre ældre par, Peder og Roselil, der ingen cpr-numre har. Præsten ved måske noget. Selv går Peder og Roselil mest op i blomstersprog, en mulig benådning og en tilbagekomst til hjemlandet. Historien er skrevet med afsæt i Sven Ørnøs skuespil Hr. Peder og Roselil fra 2002.
Romanen er skrevet i et letforståeligt sprog og mange afsnit fungerer fint. Men det kan være svært at finde en umiddelbar rød tråd gennem hele bogen. Der er et moderne eventyragtigt skær over handlingen med endimensionelle personer og uden dybe psykologiske forklaringer. Måske meningen er ingen mening, eller måske man selv skal finde en mening.
Med de mange spor og handlinger minder bogen lidt om Orkansæsonen og stilheden af Anne-Cathrine Riebnitzsky, dog ikke helt på det samme litterære niveau.