Lille enakters drama i grotesk stil fra den danske prosaist, der både har en voksen- og en ungdomsroman, et par novellesamlinger og en erindringsbog bag sig siden debuten i 1991. Hans første drama handler om det virkeligheds- og verdensfjerne par Hr. Peder og Roselil, der befinder sig i en tidslomme i riddertiden. Hr. Peder taler høvisk til og om sin Roselil som til en skønjomfru i den lille livsløgn af en verden i en lille lejlighed. Den gamle læge, der har tilset dem, og som også skulle være budbringer for en benådning til hr. Peder, så de kunne "komme tilbage til Syden", har spillet med, men er nu død. Da en ny læge tager over og mere naivt end ufølsomt river dem ud af vrangforestillingen, går det selvfølgelig galt og på den ene eller anden måde - det fremgår ikke klart af teksten alene - bliver lægen tvunget til at spille med - måske endda dræbt og erstattet af en ny. Psykologisk og socialt stikker dramaet ikke så dybt. Det kommer ikke bag om personerne, deres fortid og den måske traumatiske årsag til virkelighedsflugten. Så Ørnøs ærinde og stykkets pointe kan primært tolkes som et forsvar for at respektere folks fantasier og selvvalgte forestillinger som overlevelsesmuligheder i en uhåndterlig og ubærlig virkelighedsverden.