Books / fiction for children

Fortæl mig noget sødt, før jeg skal sove


Description


Billedbog. Tøjkaninen Laura kan ikke falde i søvn, hun er bange. Heldigvis har hun en god storebror, der hjælper hende med problemet, så hun til sidst sover trygt og godt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Apr. 1998

By

By

Lis Eriksen

d. 29. Apr. 1998

Med poesi, udtryksfulde tegninger og en god, fortællende og samtidig enkel tekst udfoldes en kan-ikke-sove-historie for de 2-4 årige børn, deres forældre og en højtlæsende storebror eller -søster. Udover dette tema rummer bogen et lige så vigtigt tema - nemlig dét fine i at have en storebror, der er der, når det kniber. Storebror trøster og opmuntrer med fantasi og tålmodighed, han kender selv problemet -med ikke at kunne falde i søvn! Illustrationerne strækker sig over dobbeltsiderne, de har dybde, og de har både i udtryk og i samspillet mellem farverne megen charme. Teksten er stor og tydelig, og den er i hvide tekstrammer, der er tilpassset motiverne. Laura og hendes storebror er tøjkaniner, hvilket kan dæmpe problematikken med ikke at kunne falde i søvn, når problemet ikke fremstilles i menneskeunivers, og dermed ikke kommer for tæt på. Alligevel bibeholdes identifikationsmulighederne. Forsideillustration og bagsidetekst svarer til bogens handling og stemning. Joyce Dunbar kender vi fra f.eks. Fugleungen (97/48) og illustrator fra f.eks Hr. Bjørn som redningsmand (97/07).



Information and editions