Books / fiction / noveller

Forunderlige fortællinger


Description


Fem noveller af den tyske forfatter Johann Ludwig Tieck (1773-1853). Fortællingerne veksler mellem det tragiske, det uhyggelige, det morsomme og det romantiske.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 2019

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 29. Oct. 2019

Fem fortællinger, der kredser om det forunderlige og det mystiske. Fem fortællinger, hvor det er sproget, der er i fokus. Til læsere af klassikere og mere specifikt i forhold til romantikken i tysk litteratur med afstikkere til skrækfiktionen.

En samling noveller af den tyske forfatter Johann Ludwig Tieck (1773-1853). Skrevet i perioden fra 1791-1839. To af novellerne har ikke tidligere været oversat til dansk og de tre andre er nyoversat. Novellerne har titlerne "Elskovsfortryllelse", "Aftensamtaler", "Ryno", "Forunderligheder" og "Pokalen" og derudover indeholder samlingen et efterskrift om Tieck skrevet af Christian Raun Nielsen, der også har stået for oversættelserne. Tieck skrev i den tyske romantiske tradition.

En fornem udgivelse, der fungerer godt som introduktion til Tiecks forfatterskab. Sproget er glimrende og levende, og i fortællingerne præsenteres vi både for det humoristiske og det grumme og mørke. Samlingens stærkeste novelle er "Elskovsfortryllelsen", der på fornem vis kobler den lidende romantiker med troper fra gysergenren, sublimt skrevet. Det afsluttende efterskrift belyser fint de udvalgte tekster og hvorfor man har valgt at udgive dem. En udgivelse for dem, der godt kan lide legen med ord, det romantiske og det mørke.

Tieck skriver i samme periode som den tyske romantiske traditions helt store skikkelser, Johann Wolfgang Goethe, og der er slægtsskab mellem de to forfattere.