Books / nonfiction / billedværker

Forundring og drøm : Thor Lindeneg og det fantastiske


Description


Om den surrealistiske maler Thor Lindeneg (f. 1941) og hans kunstneriske univers.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Feb. 2003

By

By

Lone Thaarup

d. 10. Feb. 2003

Bogen om Thor Lindeneg er skrevet af den flittige kunstskribent Ole Lindboe, som udover at være redaktør af Magasinet kunst, også har skrevet monografier om nulevende danske kunstnere, f.eks. Skønheden & udyret, 2002 om Arne Haugen Sørensen og Grove løjer, 2001 om Leif Sylvester. I den nye bog er vi i et helt særligt og anderledes kunstnerisk univers, teknisk meget imponerende og indholdsmæssigt fabulerende og surrealistisk - dog uden at jeg skal forsøge at genrebestemme billederne, dertil er der for mange flertydige lag. T.L. benytter både humor og forvrængninger i sit science fictionagtige univers - der refereres ikke uden grund til såvel Niels E. Nielsen og Ray Brabury som til Aldous Huxley og Arthur Asimov. Billederne udtrykker også drømme, åndelige aspekter og fabuleren - samtidig med at de kan være både grusomme og absurde. Bogen gengiver en lang række af Thor Lindenegs frosne og flotte billeder - ofte i meget klare blå og hvide nuancer, med motivet malet skarpt og præcist. Billederne er åbne for mange tolkninger alt efter beskuerens personlige holdning til denne genre - et spændende kig ind i en anderledes kunst. Teksten kommer godt rundt om T.L.s liv og værk - bogen har fine ill. og noter.