Books / fiction for children / noveller

Forvandlende fortællinger - og fabler, der kan afhjælpe børns udfordrende adfærd


Description


Den rigtige fortælling på det rigtige tidspunkt kan hjælpe et barn med at udvikle sig, ændre adfærd eller overkomme forhindringer. Denne bog indeholder 41 historier, der kan hjælpe fagfolk og forældre med at benytte historiefortælling som et pædagogisk greb i arbejdet med de 3-9-årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Apr. 2022

By

By

Christine Christensen

d. 8. Apr. 2022

Den rigtige fortælling på det rigtige tidspunkt kan hjælpe et barn med at udvikle sig, ændre adfærd eller overkomme forhindringer. Denne bog indeholder 41 historier, der kan hjælpe fagfolk og forældre med at benytte historiefortælling som et pædagogisk greb i arbejdet med de 3-9-årige.

Historiefortælling, eller fortællemedicin, som forfatteren kalder det, kan på en legende og fordomsfri måde skabe forvandling og udvikling uden moraliseren og konflikter. De 41 korte fortællinger har både mennesker, ting og dyr i hovedrollerne og omhandler emner som generthed, kræsenhed, urolighed, ængstelighed m.m. Bogen indledes med en kort introduktion, herefter følger historierne med aldersangivelse og bagerst et afsnit, der opfordrer den voksne til at tilpasse og videreudvikle historierne med fx lege, sange, teater eller billedbøger. Bogen er illustreret med enkle sort/hvide blyantstegninger.

I et lettilgængeligt sprog beskriver forfatteren fortællingens betydning i forhold til at arbejde med udfordringer eller uønsket adfærd hos børn. De små historier er skrevet ud fra en terapeutisk fortællevinkel, hvilket gør dem velegnede i pædagogisk sammenhæng, men den faglige vinkel har også en betydning for fortælleflow og sprog, der godt kan virke en anelse stift.

Carsten Sommerskovs serie "Historier, der virker", fx De frække trolde : historier der virker, handler også om adfærdsregulerende historiefortælling.