Spændende og eventyrlig julekalenderhistorie om 10-årige Felix, som pludselig bliver en del af nissernes kamp mod de onde gnomer. Historien kan nydes af hele familien sammen, og kan læses højt fra 8 år og læses selv fra 10 år.
Felix er 10 år, og en nat finder han en magisk nissehue i sin seng. Da han tager den på, bliver han lillebitte, og han opdager en dør i sit værelse, som fører ind i nissernes verden. Felix kommer ud på flere farefulde eventyr sammen med sine nye nisse-venner, og han hjælper dem bl.a. med at genfinde nogle magiske bøger og i kampen mod gnomerne. Forfatteren, Ry Kristensen, er uddannet folkeskolelærer, og dette er hans første bog. Forsiden viser Felix og 2 nisser i kamp mod gnomerne. Bag i bogen er 4 sort/hvide tegninger, som kan farvelægges.
Spændende og fantasifuld julekalenderhistorie i 24 kapitler. Historien fungerer bedst i afsnit, hvor der sker en hel masse, men ellers er sproget en del steder lidt kedeligt. Nogle af bogens løsninger virker letkøbte og urealistiske.
Der findes en del andre julekalenderhistorier med 24 kapitler, bl.a. Julens helteJul på den gamle herregård og Jul på den gamle herregård, som begge er til samme aldersgruppeDer findes en del andre julekalenderhistorier med 24 kapitler, bl.a. Julens helte og , som begge er til samme aldersgruppe.