Books / nonfiction

Fra mand til menneske : styrk dit potentiale og skab det liv, du ønsker


Description


Gennem casestories følges en række mænd og deres udvikling frem til at kunne håndtere og rumme et større følelsesregister, og der gives konkrete anvisninger på, hvordan mænd via terapi kan ændre uhensigtsmæssige mønstre, opnå større ro, og leve med respekt for sig selv.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Jan. 2009

By

By

Erik Nicolaisen Høy

d. 9. Jan. 2009

Bogen er beregnet til mænd, som ønsker at blive klogere på sig selv. Men kvindelige ægtefæller kan måske titte med.

Forfatteren er fotograf og gestaltterapeut, og hvad hun selv med mangel på en bedre titel kalder mandeterapeut. Hun har egen praksis, hvor hun taler med mænd om deres problemer. Ifølge forfatterens egne oplysninger bygger bogen på hendes erfaringer herfra med mænd i alderen 20 til 60 med fokus på 30 til 50. Bogen opridser mænds uhensigtsmæssige mønstre og manglende forståelse af kroppens signaler, så de i ægteskaber og som fædre kan blive bedre til at træde i karakter, mærke følelser og mavefornemmelser. Bogen er opbygget som et terapeutisk forløb, startende med at mænd henvender sig med et eller flere problemer. Grundtanken i bogen er, at de kropslige og psykiske aspekter er ligevægtige med grundfølelserne glæde, vrede, sorg og seksualitet. Teksten veksler mellem forfatterens råd og klienternes egne beretninger, fx fra emails. Der er bokse med ret detaljerede cases og opsummeringer i pindeform. Bogen er let forståelig og giver mange råd.

Mænd er mest set som et problem i terapilitteraturen. Fx som voldelige ægtefæller eller som fraværende fædre. Denne bog fokuserer mere på mænd, som har aflagt den traditionelle manderolle og som ønsker at manøvrere i den nye virkelighed uden rollemodel.

Let læst gestalterapeutisk redskabsbog for mænd.


Arbejdsmiljø

Årg. 25 nr. 2 (2009)

By

By

Niels Erik Karkov

Årg. 25 nr. 2 (2009)