Bøger / faglitteratur

Fri og afhængig : om mænds forhold til Selvet og til kvinder


Beskrivelse


Om mandens tab af selvfølelse og forsøg på at genvinde en moderne og reflekteret identitet, der afvejer det maskuline og det feminine.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 1997

af

af

Gert Fabrin

d. 3. sep. 1997

Preben Grønkjær er mag.art. i idéhistorie med speciale i psykologiske ideers historie, jungiansk analytiker og underviser ved Folkeuniversitetet. Hans bog om mænds identitetsdannelse er tænkt som en revideret udgave af hans Mand søger sig selv fra 1990. Den fremstår dog som helt ny, eftersom forfatteren har indarbejdet meget nyt materiale på baggrund af sin egen personlige udvikling. Preben Grønkjær har desuden skrevet C.G. Jungs analytiske psykologi (1994). Med udgangspunkt i Jungs psykologi beskriver han let-læst mandens forhold til Selvet og til kvinder. Forfatteren tager afsæt i oplevelser, han selv anser for vigtige, og mange eksempler fortælles med et glimt i øjet. Han giver læseren mulighed for at få større indsigt i fundamentale livsspørgsmål - ikke for at give endegyldige svar, men for at give læseren mulighed for at arbejde mod en øget forståelse. Bogen kan læses både som et indlæg i debatten om mænds forskellige sider og som en selvhjælpsbog med udgangspunkt i Jungs analytiske psykologi. Ud over Jung er forfatteren meget inspireret af Kierkegaard. En fyldig litteraturliste dokumenterer den inspirerende bog om mandens konflikt mellem frihed og afhængighed.


Sygeplejersken

Årg. 98, nr. 39 (1998)

af

af

Mai Seiersen

Årg. 98, nr. 39 (1998)



Informationer og udgaver