Bøger / faglitteratur

Fra regnorm til anakonda : den mandlige bækkenbunds muskler og funktion


Beskrivelse


Bog om mandens bækkenbund. Henvender sig til alle, primært mænd, som ønsker at vedligeholde, forbedre eller genvinde bækkenbundens vigtige funktioner.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2025

af

af

Hamide Kara

d. 21. feb. 2025

Bog om mandens bækkenbund. Henvender sig til alle, primært mænd, som ønsker at vedligeholde, forbedre eller genvinde bækkenbundens vigtige funktioner.

Søren Ekman har siden 1990'erne undervist mænd og kvinder i bækkenbundstræning og skriver, at mandens bækkenbundsfunktion er et af de mest sejlivede tabuer. Bogen handler om at tolke de signaler, der kommer fra musklerne i og omkring bækkenet, og Ekman skriver, at de eneste bivirkninger, der kan være ved bækkenbundstræning, er, at kropsbevidstheden forbedres, og at lysten til at træne resten af kroppen aktiveres. Med overskrifter som "Anatomi", "Bevægelsessundhed", "Seksuel sundhed", "Øvelsesprogrammer" mv. skriver forfatteren, at bækkenbundstræning er nødvendig for, udover et godt sexliv, at holde på urin, luft og afføring. Bogen er udstyret med øvelsesprogrammer samt litteraturliste.

Med et direkte og letforståeligt sprogbrug giver forfatteren en grundig indføring i bækkenbundens anatomi og funktion. Forfatteren har gennem mange år undervist og afholdt workshops om emnet med øvelsesprogrammerne i fokus. Bogen er 3. reviderede udgave, og til forskel fra den tidligere udgave, Fra regnorm til anakonda, er der mere struktur på øvelserne, præmisserne for træningen er præciseret, og der er tilføjet et kort kapitel om samarbejde med partneren.

Andre bøger om bækkenbunden med øvelser er fx Bækkenbund og seksualitetBækkenbund i topform og Bækkenbund i topformAndre bøger om bækkenbunden med øvelser er fx Bækkenbund og seksualitet og .


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juli 2011

af

af

Jette Landberg

d. 28. juli 2011

En lille nem bog om bækkenbundstræning for mænd. Den henvender sig til alle mænd, måske især ældre, der ønsker at kunne holde tæt og forbedre potensen uden brug af potenspiller.

Bogen er skrevet på inspiration af Helle Gotveds noter til en aldrig udkommet bog om mandens bækkenbund. Efter en indledning, der forklarer træningens store betydning for musklernes funktionsdygtighed, gennemgås anatomien kort og en række øvelser og forsøg, man selv kan lave og til slut et øvelsesafsnit, der godt kunne have brugt lidt illustrationer. Forfatteren er bevægelsespædagog og direktør for Gotved skolen. Af hjemmesiden denintelligentekrop.dk fremgår det, at der også findes en dvd med alle øvelserne, og den vil være et oplagt supplement.

Bogen her er 2.udgave. Den første kom i 2006 med samme sidetal og samme humoristiske illustrationer af Jesper Deleuran. Der er især ændringer omkring strukturering af øvelserne, hvor forfatteren har tilføjet et afsnit ud fra erfaringer fra sine kurser. Ea Suzanne Akasha kommer også ind på emnet i et enkelt afsnit i Lyst, 2008, men ellers er det småt med litteratur bortset fra 1. udgaven.

En nyttig lille bog om et tabubelagt emne, der her tages op med passende humor. Vil blive efterspurgt som 1. udgaven har været det. Det vil uden tvivl gøre det nemmere at udføre øvelserne, hvis man ser dem demonstreret på tidligere omtalte dvd.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2006

af

af

Lis Pedersen

d. 30. jan. 2006

Der er skrevet masser af bøger, der beskæftiger sig med kvindens bækkenbundsmuskler. Vi vil få et bedre sexliv og sjattisseri vil blive fortid. Og det er rigtigt nok. Derfor kan det jo undre, at det først er nu, der kommer en tilsvarende for mænd, for de har jo præcis de samme problemer som kvinder. Viagra m.m. er måske slet ikke nødvendige hjælpemidler, problemet kan afhjælpes med øvelser og ja, gøre regnormen til anakonda. Den første del af bogen handler om anatomi og de muskler, der skal trænes for at styre rejsning, vand og luft. Alt fortælles med et glimt i øjet, og alle kan være med. Efter den pædagogiske gennemgang med gode illustrationer følger et kort øvelsesafsnit, som supplerer de øvelser, der er indlagt i den første og største del af bogen. Bogen slutter med litteraturliste, der viser, at emnet er meget sparsomt behandlet på dansk. Jesper Deleurans tegninger passer godt til tonen i bogen.


Børsen

d. 8. juni 2006

af

af

Birgitte Nymann

d. 8. juni 2006