I dag, 60 år efter den tyske besættelse af Danmark, udkommer stadig nye bøger om perioden og dens begivenheder og dagspressen bringer en jævn strøm af artikler og debatindlæg. Det er karakteristisk, at kun meget få aktive modstandsfolk har fortalt om deres oplevelser, det store flertal har været tavse, holdt sig anonyme, og historieskrivningen er overladt til de få og til historikere og journalister. Endnu mere anonyme har de mange været, som fik deres liv ændret fordi en far eller mor eller et andet familiemedlem deltog i modstandskampen. De børn, der har levet med de samme krigstraumer som nutidens flygtningebørn. Lis Mellemgaard udgav i 1998 sine egne besættelseserindringer, Pige i modstandskampen, og fik efterfølgende breve netop fra sådanne mennesker. Det er dem hun offentliggør her, 19 ubearbejdede, lavmælte beretninger om almindelige menneskers liv som børn af nogle af de, der deltog i kampen, og som har måttet leve med omkostningerne, for nogle næsten ødelæggende, især fordi tavsheden som oftest også omfattede familien. Bortset fra en af Kaj Munks døtre er det de ukendtes børn der kommer til orde. Her er ingen sensationer, kun tankevækkende læsning, aktuel både som historie og til forståelse af nutiden både for ældre og unge.