Bøger / faglitteratur / bibliografier

Fra vild til verdensborger : grønlandsk identitet fra kolonitiden til nutidens globalitet


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2011

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 21. dec. 2011

Til interesserede i Grønland og befolkningens identitet gennem tiden. Kan bruges til opgaver fra gymnasieniveau og op.

Det typiske billede af en grønlænder er en sælpelsklædt inuit på en hundeslæde. Men sandheden, den dag i dag, er nok nærmere at vedkommende sidder på en snescooter, og er iklædt højteknologisk vintertøj. Men denne opfattelse sidder stadig dybt i os udefrakommende, men også i grønlænderne selv. I denne bog, der er redigeret af Ole Højris og Ole Marquardt, får vi et indblik i hvad der har været med til at skabe og påvirke grønlændernes identitet. Bogen tager os med tilbage til 1721, hvor kolonisationen af Grønland startede, og frem til i dag. Bogen behandler, som titlen også antyder, skiftet fra at være "vild" til verdensborger. I bogen får forskellige forskere ordet og kommer med forskellige perspektiver og vinkler på grønlændernes identitet. Et bredt spekter, der spænder lige fra religion til nationaldragten. Sproget er ret akademisk, men er krydret med mange billeder og læsevenligt layout. Bogen er illustreret med flotte billeder fra Grønland.

Der findes en del bøger om Grønland hvor der er afsnit om den grønlandske identitet. I visse artikler og bøger er emnet også behandlet, men der er det om enkelte, specielt nyere, perioder i Grønlands historie. Denne bog er den første der behandler det samlet, helt tilbage fra kolonitiden og til nu.

En omfattende og interessant bog om et folkefærds dynamiske og mangfoldige identitet. Dog noget akademisk i sin formidling.


Berlingske tidende

d. 1. feb. 2012

af

af

Niels Houkjær

d. 1. feb. 2012


Kristeligt dagblad

d. 10. feb. 2012

af

af

Claus Mechlenborg

d. 10. feb. 2012