Spændende guide hvor man kommer godt rundt om klavergeniet Franz Liszt, og hører om både mislykkede kærlighedsforhold og hans store betydning for moderne musik. For læsere interesserede i Liszt eller musikhistorie.
Mogens Wenzel Andreasen er kendt som en af Danmarks største eksperter indenfor den klassiske musik, og han har efterhånden udgivet en del bøger om bl.a. klassiske komponister. Denne gang om den Østrig-Ungarske komponist og pianist Franz Liszt (1811-1886), som først i sidste halvdel af forrige århundrede fik anerkendelse for sine kompositioner. Liszt var et vidunderbarn, der i en tidlig alder viste sit musiske talent og blev kendt som en at de største klavervirtuoser som nogensinde har levet. Han fornyede klaver-teknikken og hans kompositioner blev anset for så vanskelige at kun meget få kunne spille dem. Andreasen fortæller desuden om hans personlige liv, samt forholdet til Wagner, og kommer rundt om hans eftermæle som i den grad har delt vandene. Med litteraturliste.
Personlig og velskrevet introduktion som kommer godt rundt om den karismatiske og på mange måder interessante Liszt. Bogen påviser at han er meget mere end blot "Liebestraum" og efter endt læsning hører man Liszt på en anden måde. Den er let at læse, men fordrer lidt interesse/viden om klassisk musik.
Om Liszt findes på dansk Liszts klavermusikJohann Sebastian Bachden store barokkomponist (1989). Minder i format og stil om forfatterens egen Johann Sebastian Bach ; den store barokkomponistOm Liszt findes på dansk Liszts klavermusik (1989). Minder i format og stil om forfatterens egen Johann Sebastian Bach ; den store barokkomponist.