Bøger / faglitteratur / biografier

Bernhard Christensen : 1906-2004


Beskrivelse


Biografi over komponisten Bernhard Christensen (1906-2004), der var den første til at inddrage jazz i sine kompositioner, ligesom han brugte musik fra fx Balkan i sit musikpædagogiske virke. I dag er han især kendt for melodier til nogle af PHs sange. For interesserede i dansk kompositionsmusik.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2022

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 19. aug. 2022

Biografi over komponisten Bernhard Christensen (1906-2004), der var den første til at inddrage jazz i sine kompositioner, ligesom han brugte musik fra fx Balkan i sit musikpædagogiske virke. I dag er han især kendt for melodier til nogle af PH’s sange. For interesserede i dansk kompositionsmusik.

I serien "Danske komponister" udkommer nu bind 13, der omhandler Bernhard Christensen. I 1930'erne var han aktiv i kulturradikale kredse, hvor han fx skrev musik til flere af de revyer, Poul Henningsen stod bag, fx "Tag og kys det hele fra mig". Sin hovedindtægt fik han dog fra sit virke som organist i Christiansborg Slotskirke og senere i Vangede Kirke. I en lang periode kunne Bernhard Christensen kun udgive sine jazzinspirerede melodier under pseudonym, for datidens konservative musikmiljø havde ingen forståelse for moderne rytmiske toner. Siden var Christensen også den første til at inddrage jazz og anden rytmisk musik i musikpædagogikken. Bagerst i bogen værkfortegnelse, diskografi og værkregister.

Denne fortjenstfulde serie om danske komponister udgives med gavmild fondsstøtte og skrives af forskellige danske musikforskere. Denne biografi har Peder Kaj Pedersen udarbejdet på en letlæselig og meget interessant vis, for han kendte Bernhard Christensen i mange år og har skrevet mange artikler om ham.

Dette er den første egentlige biografi over Bernhard Christensen, men hans musik har også været grundigt beskrevet af musikhistorikeren Michael Fjeldsøe i Kulturradikalismens musik fra 2013.


Musiklæreren

Årg. 74, nr. 4 (2023)

af

af

Erik Lyhne

Årg. 74, nr. 4 (2023)