Forfatterne har lavet 20 interviews om det at være fremmed i Danmark. Det er flygtninge fra Somalia, Iran og Libanon og indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Grækenland samt danskere, derudtaler sig om deres syn på det danske samfund og holdningen til indvandrere. Det er en meget blandet skare af personer der kommer til orde i de korte interviews, som også repræsenterer synspunkterfra debattens yderste poler. Bogen er med til at afdække myter om de etniske minoriteter, og giver en forståelse for, hvad de tænker og føler ved at være i Danmark. Alle de interviewede er voksne -mellem 16 og 70 år, og repræsenterer alle typer af fremmede. Gennemgående problem ved at være fremmed synes at være den følelseskulde eller ligegyldighed man mødes med fra danskernes side. Bogenhar s/h portrætter af de interviewede, et glimrende typografi og er sprogligt let at gå til, men på grund af formen, uden sammenstillende behandling, er den mest egnet i en formidlingssituation.Bogen kan bruges somkildeskrift til voksne læsere fra 15 år. Curt Lindstrøm har i 1992 udgivet en titel om samme emne Fremmedhad i Danmark? Forlaget har i år (94/35) udgivet en parallelinterviewbog om børn og unge - Dansk nok.