Flot finsk roman om livet og døden, tro og utroskab, eksistens, forældre og børn, men mest af alt om at finde sig selv og sine rødder. For læsere af psykologisk-realistiske kvindeportrætter i skandinavisk stil.
Maria, en ung kvindelig præst, plages af tvivl. Hun tvivler på sig selv, tvivler på sit ægteskab, tvivler på selve menneskeheden og hele fundamentet for sin præstegerning. For at finde sine rødder flygter hun i sin afdøde mors fodspor, til New York, hvor hun lærer dansens magi af en afrikansk kvinde. Langsomt forsøger hun at sætte ord på, hvor det egentlig er, hun kommer fra og på den troskrise, der har sendt hende på flugt fra alt hvad hun kender. Pastorens mørke side afsløres langsomt, da ungdommens religiøst prægede tvangshandlinger og spisevægring kommer op til overfladen, og til sidst må flugtpræsten træffe et valg. Vil hun bare være en fremmed i New York, eller en fremmed for sig selv?.
Velskrevet med et poetisk, sanseligt og billedskabende sprog. Pulkkinen formår at skildre almindelige menneskers liv nærværende og vedkommende. Velegnet til læsekredse.
Forfatterens tredje roman på dansk, der, ligesom det øvrige forfatterskab, udforsker grænserne for den enkelte, her er det troen og vores eksistens som menneske, der er omdrejningspunktet. Minder om OmvejenEnsomheden i Lydia Ernemans liv af Gerbrand Bakker og den fine Ensomheden i Lydia Ernemans liv af Rune ChristiansenForfatterens tredje roman på dansk, der, ligesom det øvrige forfatterskab, udforsker grænserne for den enkelte, her er det troen og vores eksistens som menneske, der er omdrejningspunktet. Minder om Omvejen af Gerbrand Bakker og den fine af Rune Christiansen.