Fremtiden vil trøstes : digte

Ditte Steensballe skiver en boblende og ligefrem poesi. I denne hendes tredje digtsamling leverer hun tilskårede udsnit af sin virkelighed, holder dem ud i strakt arm, tvister dem lidt og tilfører dem en ny betydning. Som i åbningsdigtet der har givet bogen sin titel: "(...)det var en ven der ville drøfte fremtiden/jeg hørte forkert og troede han sagde/jeg vil gerne trøste fremtiden/inden jeg fik hørt rigtigt sagde jeg/det vil jeg også gerne/vi grinede(...)". I andre digte er hun rejsende og formidler sine umiddelbare observationer og praktiske tildragelser, som hun trækker en linje hjem fra: "Engang kom jeg hjem fra Prag med en plakat(...)en nøgen kvinde med lukkede øjne(...)nu ligger hun sammenrullet på syvende år/et helt andet sted/under en seng/hvor der nogle gange elskes//" De postuleret naive bobler glitrer med velsmagende fyld og solid lyrisk slagkraft, når det gælder i den slentrende beskrivelse af det lokale kvarter: "(...)der står regnvådt rockwool og en radiator op ad husmuren der/duerne krydser mågerne, drengene krydser pigerne/og en myre bygger et underjordisk slot//mellem to brosten//". DS's digte er noget så relativt sjældent i dag som grundlæggende optimistiske uden at være jubelglade - en kvindelig og feminin Benny Andersen - personlig med en vedkommende og engagerende grundtone.

Read the full assessment