Bogens amerikanske forfatter er et såkaldt trancemedium, hvilket vil sige, at han kanaliserer budskabet fra de hinsides. Her er der imidlertid ikke tale om kosmisk small talk fra omsorgsfulde ånder, for Possman er talerør for en hel forsamling af højere eksistenser, der kalder sig Shambhala-Rådet og har til opgave at genforene alle planetariske livsformer. På skift eller samlet giver de konkrete bud på universets beskaffenhed og udvikling, eller de holder forelæsninger over specifikke åndelige emner som f.eks. Atlantis, inkarnationens natur eller kommunikation med lysvæsner. Bogen afsluttes med en spørgetime, hvor nogle af forfatterens kollegaer og venner stiller spidsfindige spørgsmål til rådet, som svarer gennem mediet. Det kunne lyde som en ny definition af begrebet globalisering, men der er altså tale om interstellar undervisning på højt niveau, som det kræver en vis fortrolighed med den teosofiske begrebsverden for at følge med i. Ikke fordi bogen er særlig svær at læse, men fordi den stiller krav til læserens accept af en virkelighed, der er meget mere rummelig end vores sædvanlige tredimensionale verden lader ane.