Books / nonfiction

Fri os fra det onde : åndernes magt og afmagt


Description


Om det onde, repræsenteret ved fænomenet besættelse af ånder. Om hvad en besættelse er, og hvordan den skal erkendes blandt andre psykiske lidelser, samt en vejledning i, hvordan man udfra Bibelen skal uddrive en ånd.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Claus Bundgaard

2006

Forfatteren, der er præst i Luthersk Mission, har på baggrund af Bibelen skrevet en bog om det onde som en særdeles konkret virkelighed repræsenteret ved fænomenet besættelse af onde ånder. Han tager udgangspunkt i to begivenheder. En situation, hvor han som missionær i Tanzania oplevede en besat kvinde og selv var med til at uddrive de mange onde ånder, der havde besat hende. Den anden situation er hentet fra tv-udsendelsen Åndernes magt fra 2001, hvor en yngre mand føler sig besat og tilsyneladende bliver hjulpet af en præst og hans hustru med erfaring i åndsbesættelse. Herfra beskriver forfatteren mere generelt, hvad en besættelse er, og hvordan den skal erkendes blandt andre psykiske lidelser, og endelig indeholder bogen en konkret vejledning i, hvordan man på Bibelens ord skal uddrive en ånd. Han henvender sig fortrinsvis til kollegaer med samme kirkelige observans, men syge, der føler sig besat, og deres pårørende vil også kunne tilegne sig denne letlæste bog uden at have den store teologiske baggrund eller overbevisning. Der findes ikke mange bøger om eksorcisme på dansk, men sidste år udkom Befri fanger af Henrik Csizmadia, som tager problematikken endnu mere alvorligt.