Books / fiction for children

Frikadelle Viola


Description


Billedbog. Frikadelle Viola tager en dag på eventyr sammen med sin hund Åse. De tager metroen ud til Rosenborg Slot. Men da de vil hjem, kan Viola ikke huske vejen. Heldigvis møder de den hjemløse mand, Karsten, der hjælper dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Nov. 2017

By

By

Marianne Agger

d. 23. Nov. 2017

Frikadelle Viola er en eventyrlysten pige på 5 år. Hun tager på eventyr med sin hund, men kan ikke finde hjem igen. Højtlæsningsbog til børn på ca. 4-6 år.

Frikadelle Viola elsker frikadeller. Hun bor med sin familie og deres hund, Åse, på Amager. En morgen tager Viola og Åse på eventyr, før resten af familien vågner. De tager metroen ud til Rosenborg Slot, men Åse bliver sulten og træt. Da de går ud af slottet, går det op for Viola, at hun ikke kan finde hjem igen. Heldigvis møder de Karsten, en hjemløs mand, som Viola har kendt siden, hun var helt lille. Han hjælper Viola og Åse hjem. Sidst i bogen er der tekst og noder til Viola-sangen, som man kan finde på YouTube. Dette er forfatterens og illustratorens debutbog.

En bog med et fint budskab om, at man skal være hjælpsom og sød ved alle mennesker, man møder. Historien er måske en smule tynd, men den hænger godt sammen og er skrevet i en let og munter tone. Der er fuld knald på farverne allerede fra forsiden, og tegningerne har sjove detaljer og passer godt til Violas verden. Alle kan læse den, men den er nok især sjov at læse for folk på Amager, hvor Viola bor, da man vil kunne genkende miljøet derfra.

Der er ingen oplagte bøger at sammenligne med, men bogens budskab om venlighed og hjælpsomhed ses også i Halfdan vil gerne hjælpe.