Therese er rejst til en gammel slægtsgård for at skrive, men den charmerende Sandor forpurrer hendes planer. I sin research til bogen støder hun på pigen Agnes, der voksede op på gården, og Therese er fast besluttet på at finde ud af mere om hendes liv. Svensk feel good til voksne læsere af hjertevarme romaner.
Therese har taget orlov for at skrive en bog om Sveriges historie. Problemet er bare, at Therese har fået en skriveblokade. Derfor har hun booket et ophold på en gammel slægtsgård i Brunstorp i håbet om, at det kan hjælpe. Therese har dog svært ved at koncentrere sig om skrivningen, når den charmerende biavler Sandor også er på gården. 150 år tidligere bor den unge pige Agnes på slægtsgården i Brunstorp. Hendes fars vinproduktion er ikke nogen succes, så hun tager et job på den nærliggende herregård, Gustavhill, i håbet om at opstøve deres vinopskrift. Agnes falder dog hurtigt til på gården, og da hun møder kærligheden, står hun overfor et vigtigt valg. De to historier flettes sammen til sidst. "Friske bær og falske toner" er det femte selvstændige bind i Huskvarna-serien.
Hjertevarm fortælling om Therese og hendes sommer på Brunstorp, og hvordan opholdet og menneskene, hun møder, giver hende et nyt blik på tilværelsen. Sideløbende får vi et indblik i den unge og selvstændige pige Agnes' liv i 1880'erne, hvilket giver et historisk sus til bogen.
Du vil også kunne lide Sommer på Kanelholmen af Yvonne Ehn.