Books / nonfiction / biografier

Frk. Alette Schous erindringer


Description


Om klaverlæreren, kultursnobben og enspænderen Alette Schous (1847-1940) liv. Hun vokser op i en præstegård, hvor pengene er små, men ender med at bo i København det meste af sit liv, hvor hun omgås eliten og møder interessante personligheder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Oct. 2016

By

By

Louise Urban Andersen

d. 7. Oct. 2016

Om en ung, kvindelig enspænders liv i det moderne gennembrud. For dem, der har interesse for dansk kulturliv i slutningen af 1800-tallet.

Kultursnobben, den dannede og musikalske Alette Schou har efterladt sine erindringer frem til 1923. Efterkommeren, Ulrik Spang-Hanssen, har udgivet erindringerne kapitel for kapitel, og har efter hvert kapitel tilføjet sine egne kommentarer. Bogen tegner et portræt af en kvinde, der fødes i romantikkens Danmark og bevarer sin hang til åndfuldhed, andægtighed og overklassen resten af livet. Hun vokser op i en præstegård, hvor pengene er små, men ender med at bo i København det meste af sit liv, hvor hun omgås eliten og møder interessante personligheder.

Bogen tegner et portræt af en kvinde, der ikke tåler dumhed, men som lever for det romantiske, smukke og festlige i livet. Der er også beskrivelser af det klassedelte Danmark. Selve erindringerne er skrevet på gammelt dansk og sproget er derfor lidt svært at forstå. Derudover er der flere steder ikke rigtig sammenhæng i Alettes tekster. Spang-Hanssens kommentarer gør erindringerne fuldt forståelige. Spang-Hanssen har med bogen ønsket at lære Alette bedre at kende, og bogen hæver sig desværre ikke over det private.

Der findes intet tilsvarende om Alette Schou på de danske biblioteker.