Også denne roman er i forfatterens særlige form for kortprosa. Den nysgerrige læser med sans for et forfinet og raffineret sprogligt udtryk er bogens kernelæsere. Omslaget og ikke mindst titlen signalerer både dette sproglige overskud og den underspillede humor, som gennemsyrer romanen. Det anbefales at læse langsomt og gerne højt.
Det er forfatterens femte roman, og han har desuden fået udgivet flere novellesamlinger. Hans tekster er altid meget korte og koncentrerede. I denne roman er der en gennemgående fortælling om den pensionerede dansklærer og skolebibliotekar Margrethe. Hun er enke og lever et stille liv med sin rollator i et gammelt hus med daglige besøg af postbudet. En dag arver hun en gammel sejlkutter, en blanding af sejlbåd og fiskekutter, og står til søs sammen med sit postbud. Der fortælles i meget korte, nummererede kapitler, der brydes af små historier/fragmenter med egen overskrift. De har ikke umiddelbart noget med hovedhistorien at gøre, eller har de nu ikke det alligevel? Det er nogle herlige personer, som træder frem gennem små detaljer, erindringer og livets tilfældigheder. Ordvalg og sprog er ren nydelse. Der er meget gemt i teksten, som det er værd at gå på opdagelse efter.
Forfatteren har sin helt egen stil, som går igen i alle hans værker.
En æstetisk flot minimalistisk roman, hvor hovedhistorien vil tiltale et bredt publikum, men hvor formen nok indsnævrer læsegruppen.