Books / fiction for children / roman

Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn


Description


Fantasy. 16-årige Jacob mister sin bedstefar under mystiske og uhyggelige omstændigheder. Det bringer ham til en afsidesliggende ø med et børnehjem med sælsomme børn, der alle har magiske evner. Inden længe er Jacob og børnene midt i en livsfarlig kamp mod onde kræfter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Nov. 2012

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 28. Nov. 2012

Her er en usædvanlig skønlitterær debut til fantasylæsende voksne og unge fra cirka 14 år.

16-årige Jacob mister sin bedstefar under mystiske og uhyggelige omstændigheder, og hans forældre sender ham til psykiater, da han siger, at bedstefaderen er dræbt af overnaturlige uhyrer. Løsningen af mysteriet sender Jacob tilbage i bedstefaderens liv til en afsidesliggende ø nær Wales. Her havner han i en tidssløjfe og kommer til et børnehjem, beboet af sælsomme børn med ekstraordinære og magiske evner. Inden længe er Jacob og børnehjemsbørnene involveret i en kamp på liv og død med uhyrer og onde kræfter. Fortællingen er bygget op om en række gamle sort/ hvide fotos, og det giver en helt speciel fortryllet stemning. Sproget er flydende, forløbet er handlingsmættet og fængende. Der er kælet for detaljerne i layout og boghåndværk med en bevidst gammeldags stil, som fint matcher brugen af fotos. Ransom Riggs er amerikansk forfatter og filmmager, dette er hans skønlitterære debut. Filmrettighederne er solgt, og han lover en fortsættelse af bogen i 2013.

Genren er fantasy, men sprog, stil og emnet med børn og unge med magiske eller ekstraordinære evner minder mig mest om Koontz' Odd Thomas-serie og Bradleys Flavia de Luce-bøger.

For unge og voksne er her en spændende og velkomponeret fantasyroman med flot brug af gamle fotos som en del af handlingen. Forfatteren er filmmager og skriver faglitteratur, dette er hans skønlitterære debut.


Politiken

d. 22. Dec. 2012

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 22. Dec. 2012