Frøkongen

At man skal holde sine løfter er moralen i dette Grimm eventyr, og selvom prinsessen til sidst bliver arrig og med helt nutidig nu-kan-det-være-nok-med-al-den-velopdragenhed kaster frøen mod væggen i stedet for at tage ham med i seng, forvandles han alligevel til en giftefærdig prins. Hun burde nu nok have luret ham, for i Chudzinskis drilske tegnestil har frøen krone på hovedet fra første færd, og i sin græsgrønne og kække fremtoning er han ikke ret ulækker. Tegnestilen er den samme som i Rødhætte med livlige, kraftige farver og humoren som væsentlig ingrediens. Selvom Gotthard har genfortalt i mere nutidig stil, og selvom jeg personligt synes bedst om den Ewaldske eventyrstemning, er der ikke tale om den store forskel og dermed en egentlig nyfortolkning, men mere det gamle eventyr set gennem en anden illustrators øjne. Frøkongen (-prinsen) findes i flere af de nye eventyrsamlinger, bl.a. i Grimms eventyr 02/02 (Catos illustrationer) og i Mine bedste godnathistorier 00/49. Oplæsning fra 3-4 år.

Read the full assessment

Teksten i den store billedbogsudgave af det gamle eventyr om prinsessen, der mister sin guldbold i brønden og må love en ulækker frø mere end venskab for at få bolden tilbage, er så tæt på den originale 1819-udgave, at det mere er en let opstrammet nyoversættelse, end det er en genfortælling. Den er sat med store typer i lange linier i meget åbne blokke på alle v-sider sammen med et mindre farvebillede med et stort billede fra kant til kant på h-siden overfor. Eventyrudgaven er til oplæsning eller genfortælling fra inden skolestarten og til selvlæsning fra omkr. 3. klasse, hvor illustrationerne udmærket kan støtte læsningen. De viser centrale episoder fra handlingen i et enkelt og letopfatteligt billedsprog. Det er ganske charmerende malerier med fede farver i en overskuelig, lidt traditionel komposition uden mange detaljer. Enkelte mindre billedelementer er påmonterede farvefotostumper. Billederne er let naivistiske i figurformningen og kan virke lidt hygge-nyggede. Det er billeder, der fungerer i sammenhængen og skaber varm venlighed omkring fortællingen uden at bide sig særligt fast i erindringen. De giver en meget anderledes billedoplevelse end Binette Schroeders elegante illustrationer til det samme eventyr (91/20).

Read the full assessment

Eventyret om, hvordan kongedatteren ophæver den forbandelse, der har forgjort kongesønnen med de smukke og gode øjne til en frø, så de kan få hinanden og kongeriget og fjerne den sorg, der låsom jernbånd om hjertet på kongesønnens tro tjener, Henrik, foreligger her i en helt fremragende billedfortælling, der giver oplevelsesmuligheder for læsere i alle aldre. Inden skolealderen kanbillederne fængsle efter oplæsning, og fra 3.-4. klasse kan teksten selvlæses, og illustrationerne vil stadig betage. De er store og varierede med stiliserede, spinkle figurer i høje rum.Lyslægningen over de dæmpede farver medvirker til at placere eventyret i et pirrende grænseområde mellem drøm og virkelighed. Det er rolige, sarte og lette billeder med dirrende undertoner af nogetnervøst og farligt. Handlingsfremmede, mystiske billedelementer og flere billedsekvenser raffineret komponeret sammen i et stort billede forstærker det surreale og drømmeagtige i historien. Tekstener sat med ret små typer påtavlelignende flader indpasset i billederne. Den er mere oversat end genfortalt og strammet så meget op, at den bliver mere tør og mindre poetisk. Og så er den heltafgørende pointe i det folkelige eventyr stadig tilpasset en mere ærbar borgerlighed!.

Read the full assessment

Billedbogsudgave af et af Grimms klassiske eventyr. Den unge prinsesse leger i skoven, og taber sin guldkugle i en dyb brønd. En ækel, tyk frø henter den op til hende. Til gengæld skal pigenlove frøen sit venskab. Da frøen dukker op på slottet bliver pigen ude af sig selv af angst, men kongen siger, at hun skal holde sit løfte. Frøen får lov at spise af prinsessens guldtallerken. Menda den senere kommer krybende og vil sove i hendes seng bliver det formeget. Hun tager frøen og kyler den af alt kraft mod væggen. Fortryllelsen ophæves og en smuk ung kongesøn står foran hende.Det er et af de Grimm-eventyr som spiller på uhyggen og angsten for det ukendte. Binette Schroeder trækker også disse elementer frem i sine illustrationer, som er store totalbilleder med vægt påstemninger, farver, lys- og rumvirkninger. De lidt tågede billeder er fyldt med uhygge og dramatik i en surrealistisk inspireret stil, hvor døde ting, f.eks. træer og søjler, bliver levende.Billederne er flotte ogkunstneriske, men måske har de mere appel til voksne end til børn. Jørn E. Alberts Frøprinsen er en lidt mildere og venligere gendigting af historien. Her bliver prinsessenefterhånden rigtig glad for frøen og derfor ophæves fortryllelsen - en anderledes og egentlig bedre pointe. Der er ikke andre nyere billedbogsudgaver af eventyret. Oplæsning fra 5 år.

Read the full assessment

Prinsessen taber sin guldkugle i en brønd, og den frø, der fisker den op, får hende til til gengæld at love, at den må være hendes ven. Og da den - hvad hun ikke forudså - følger efter hende op på slottet, bliver hun nødt til at lade den spise af hendes tallerken og sove i hendes seng, men - oh under - den næste morgen er frøen blevet til en prins, og kongen giver straks sit samtykke til. at de bliver gift. Illustrationerne er oliekridtstegninger, naturalistiske og letforståelige, og teksten er forholdsvis kort. Alt i alt det absolut et anvendeligt eventyr. Oplæsning fra 4-5 år, selvlæsning fra 2. klasse.

Read the full assessment