"Hvis meningen er at give en fornemmelse af, hvordan man oplever musikalsk, mens man sover, rammer englænderen Max Richter noget ret betagende. Hans Vivaldi-plade sagde mig ikke meget, men vi kan jo kalde denne hans Górecki-plade, og den griber mig på en helt anden måde. Alvorlig og melankolsk, men samtidig let og uanstrengt i ambient-siden af sin karakter. Man flyder i et indre og ydre rum. Max Richter har selv sagt, at han prøver at gøre lytterens oplevelse, hvad enten man sover eller er vågen, til kompositionens kerne. Det synes jeg, han er lykkedes med. Man bliver næsten en del af musikken".