I forordet til sin første egentlige digtsamling røber Rune T. Kidde at han selv anser digtene for den væsentligste del af sin produktion. Helt ukendt er denne del af forfatterskabet dog ikke, idet Kiddes lyriske tekster har været sat i musik, senest i form af "musikfortællinger" med forfatteren selv og Trio Confetti. En del af disse tekster indgår i bogen, hvor det fortællende, fabulerende er gennemgående, hvadenten der er tale om erotiske digte, rejsedigte, eller digte der henter deres stof i folkeeventyrene og den nordiske mytologi. Det er er et eventyr-univers, befolket af elverpiger og drager, men mange af digtene anslår også en mørkere tone der kredser om de oplevelser af smerte, forgængelighed og tab som også hører med til livet. RTK dyrker ned forkærlighed rimet. Han hører ikke til de digtere af hvem man skal forvente en fornyelse af formen, men hvem andre tør mon rime hjerte på smerte og i de fleste tilfælde komme godt fra det! Indimellem kan man synes at der at der går lidt for meget selv-spin og retorik i RTK's sprog, men det overskygger ikke det faktum at han som fortæller og troubadour er en ret enestående skikkelse i det danske lyriske landskab lige nu.