Fuldautomatiske kvinder

Året er 1968, stedet er København. Fire kvinder sidder på et kontor. Man siger frue og er på efternavn. Man må ikke gå i cowboybukser eller bare ben. Vi møder fru Petersen, som har kvaler medteenagedatteren, der vil have p-piller, og den fraskilte fru Hansen, som er alene med sin lille søn. Så er der den dygtige, men ugifte sekretær Anne Grethe Olsen og endelig den unge kontorassistentDorthe, som moderen ikke kan få gift hurtigt nok. Som i en antikveret reklamefilm oprulles i korte glimt disse kvinders stereotype liv og drømme, leveret i en stil, der skulle forekomme at værehumoristisk, men som hurtigt bliver anstrengende og klichéagtig. Kontorlivets og dagliglivets trivialiteter udpensles til det kedsommelige og bliver faktisk lidt sørgmodigt. Temaet virker her i90'erne temmelig forældet. Humoristiske bøger er en mangelvare, men denne lever ikke op til genren. Det er synd, for forfatteren har tidligere vist, at hun kan skrive både morsomt og medrivende.

Read the full assessment