Britiske Whitfield debuterer med denne roman om et samfund, hvor 98% af befolkningen er varulve. Det er egentlig ikke noget problem, langt de fleste låser sig selv inde ved fuldmåne, som de skal, men nogle få gør ikke, og dem er opgaven for de resterende 2% opgave at indfange og senere retsforfølge dem. Det er en meget gennemført historie, hvor de 2%, glatryggene, er et tålt mindretal, der dog ikke regnes som rigtige mennesker. Fortælleren er glatryggen Lola Galley, der arbejder som en slags advokat for de indfangne, men også selv er med på de livsfarlige fuldmånepatruljer. Hendes makker og lærling bliver alvorligt såret under et angreb fra tre varulve, og Lola arbejder på at opspore de tre. Det er en elementært spændende historie, der nok er lidt lang tid om at komme i omdrejninger, men til gengæld får fuld tryk på, da det sker og skaber et troværdigt billede af en heltinde fra samfundets bund, der ofrer sig selv og mere til for at opnå retfærdighed. Og så er det flot at placere en varulvehistorie i en 100% almindelig europæisk storbyhverdag - bortset altså fra 12 nætter om året. Det gør, at den ikke kun henvender sig til gyserfreaks - læsere af de mere hårdkogte femi-krimier kan også være med.