Books / fiction / roman

Under overfladen


Description


Krimi. En kendt kvindelig abortlæge findes myrdet, og i kraft af sit arbejde har hun mange fjender. Men også i hendes nærmeste familie finder politiet grund til nærmere undersøgelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Lone Krøgh

2007

Underholdende og kulørt krimi af amerikansk forfatter, som hidtil ikke har været oversat til dansk. Diana er 47 år, en smuk og kontroversiel abortlæge fra Colorado. Hun findes myrdet, og folk med motiver står i kø. Der er den opfarende advokatægtemand Jack, og symptomatisk for deres nedslidte ægteskab, har de netop haft et voldsomt skænderi. Der er den egenrådige teenagedatter Megan, som lige er begyndt på universitet, og som netop har haft et opgør med sin mor. Der er Megans vragede kæreste Bill, som har lagt pornografiske billeder af hende på nettet. Der er abortmodstandere i almindelighed og en lokal præst i særdeleshed. Der er således nok at tage fat på for politiet, og er motiverne mange, er sporene tilsvarende få. Da en ung betjent samtidig bliver tiltrukket af Megan, bliver sagen yderligere kompliceret. Under overfladen nærmer sig trivien med dens mange detaljerede ydre beskrivelser af personerne og dvælen ved interieurer, og den er effektfuldt komponeret. Politiarbejdet fylder noget, men hoved- og bipersonernes gøren og laden fylder endnu mere. Blød mellemvare af en dame-krimi-trivi med en god forside.