"Det er pudsigt, at albummet hedder Full Speed, for der er virkelig ikke meget fart over feltet. Først da den ellers ikke særlig fantastiske rapper, Machine Gun Kelly viser sig til sidst, skrues tempo op. Det klæder Kid Ink, at give den gas, men det skurer samtidig mod hans kernekompetence som ophøjet gæsterapper for r'n'b-stjernerne. Den rolle udfylder han til fulde, men det kommer der desværre ikke et særlig godt album ud af".