Denne lærebog i didaktik set ud fra Wolfgang Klafkis teori indeholder to dele - den teoretiske gennemgang af teorien om, hvilke overvejelser man som underviser må gøre sig til de ting, elever, studerende etc. skal arbejde med. Heri indflettes både relationer til verden, som den ser ud netop nu med holdninger, den naturvidenskabelige viden og de sammenhænge, hvori det skal indgå - og den praktiske anvendelse af teorien på 5 vidt forskellige faglige forløb - heraf et fra folkeskolen. På et rimeligt højt abstraktionsniveau debatteres styrker og svagheder ved at se didaktikken ud fra Klafkis teori. Sprogligt er bogen præget af pædagogiske og didaktiske termer på studieniveau og er et godt bud til lærerstuderende for at reflektere over de mange sammenhænge, der spiller ind ved gennemførelse af god undervisning. Efter hver artikel er der litteraturlister og bagerst er der et udvalg af litteratur om Klafki samt kort beskrivelse af de forfattere, som har bidraget til indholdet. Indholdsfortegnelse forrest i bogen samt fyldigt forord.