Books / nonfiction for children / gå på opdagelse

Gå med hjem hvor vi bor : lyt til børnenes kæledyr og hjemmets mange andre lyde på medfølgende cd


Description


Pegebog med myldrebilleder fra huset, hvor man kan gætte dyrestemmerne på cd'en.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Nov. 2009

By

By

Bo Knudsen

d. 23. Nov. 2009

Pegebog med tilhørende lyd-cd. Mest til fælles barn-voksen kigge-lytte-snakke-aktivitet. Forsiden med børn og kæledyr appellerer til målgruppen, de ca. 2-5-årige.

Som de tidligere to bøger i serien er det en pegebog med kraftige papsider og syv store opslag med myldrebilleder. Overskrifterne er: I børneværelset. I stuen. I gårdhaven. I haven. I køkkenet. Dyrene i haven. Skumringstid. Det særlige er, at bogens helt dagligdags ting og aktiviteter har numre fra 1-89, og at man skal lytte til cd'en og gætte hvilke lyde og ting eller aktiviteter, der hører sammen. Illustrationerne er overskuelige, lyse og hyggelige med glade børn og voksne. Stregen er neutral i retning af det naturalistiske. En lille ting, som kun den voksne vil få øje på, er tegnerens problemer med arkitektur, der ind imellem giver umulige, næsten M.C. Escher-agtige, vinkler og detaljer i huset. Illustrationerne er ikke præget af bogens tyske oprindelse men kan bruges til børn i det meste af Europa og Nordamerika.

Bogen har en anden illustrator end de to tidligere bøger i serien, fx Gå med i Zoo (09/03). Stregen er lidt mere naturalistisk nu, men ellers ligner bøgerne hinanden. Lyd-cd'en adskiller bogen fra andre pegebøger med myldrebilleder.

Hvis cd og bog bruges sammen, kan voksne og børn i fællesskab lytte, gætte og snakke om alle de aktiviteter, der foregår i og omkring hjemmet. Uden cd er bogen nydelig men uinteressant.