Atter konfronteres Morse med en hyggelig lille mordsag. Denne gang er det selve det akademiske miljø omkring et hæderkronet Oxford college, der danner rammen. 2-3 professorer forsvinder, og dader kun findes 1 hoved-, hånd- og benløs torso i et nærliggende vandløb, bliver hovedproblemet at få fastslået ofrets identitet. Dexter, der selv har sin baggrund i den engelske universitetsverden,formår at give det excentriske miljø liv, og selv om både forbrydelse og motiv er helt urealistiske, fanger han i kraft af sit sprog og sine personskildringer vores interesse for selve detpuslespil, opklaringsarbejdet udgør. Ned i mindste detalje opfyldes den klassiske engelske krimis regelsæt. Fra spillet mellem den snu Morse og hans lidt tungere assistent Lewis til deudspekulerede forbrydere, der flinkt lægger spor ud i form af halve breve og ombyttede skrivemaskiner. Uden at være den store fornyer viser Dexter igen, at han er i stand til at flytte en gammelelsket genre over i en nutidig, menikke nødvendigvis moderne verden.