C. Dexter og P. D. James regnes for de store fornyere i den klassiske engelske krimigenre. Her er nr. 4 af CDs bøger om Morse - kommissæren der elsker opera, fadøl og, mere tøvende, kvinder.Oxfords gyldne spir er atter baggrundskulisse, her for så mange mord i højkirkelige kredse, at titlen er ganske dækkende. Elskere af TV-seriens brede, grå Morse i Jaguaren vil ikke straks genkendebogens fintbyggede, mørkhårede kommisær i Lanciaen, og dog. Bøgernes fordel er, at de langt bedre end på TV kan beskrive Morse's indviklede, deduktive facon, med Lewis som stabil og dygtig partner;den jordnære, når Morse's antagelser og hypoteser blir for højtflyvende, og tit også forkerte! Her kan man virkeligt se detektiverne i kortene, følge med, gætte med, og dertil nyde miljøet,citaterne og sproget, som Gerd Have atter har oversat godt. Helt rimer lektørens smlgn. med den klassiske krimi nok ikke: CDs bøger er nutidige, med nutidens lurvethed, hykleri og småsvindel underden dannede overflade.Ren hygge er disse bøger altså ikke eksponenter for - men de ligner godt.