Bøger / faglitteratur

Gadens blikfang : danske emaljeplakater gennem 100 år : dansk kommerciel udendørsreklame i det 20. århundrede


Beskrivelse


Bl.a. skilte af Eline Eyermann Asisoff, Thor Bøgelund, Svend Brasch, Knud V. Engelhardt, Inger Hanmann, Kurt Heiligenstedt, Erik Henningsen, Sven Henriksen, Ludvig Hohlwein, Osvald Jensen, Poul E. Johansen, Atelier Leroi, Hans Lindenstaeedt, Aage Lippert, Henning Dahl Mikkelsen, Thorkild Møller, Robert Storm Pedersen, Ulf Rølling, Vilhelm Sandstrøm, Eduard Scotland, Franz Sedivy, Valdemar Seetoft, Aage Sikker Hansen, Arne Ungermann, Leif Wegener.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2002

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 4. dec. 2002

Forf. der tidligere har skrevet Emaljeskilte og udendørsreklame fra 1991, gør nærmest rent bord med Gadens blikfang. Emnet er emaljeplakater anvendt i reklameøjemed i Danmark gennem tiderne. Denne særlige kunstart, der i sin fremstillingsproces fordrede megen akkuratesse og omhu, gøres til genstand for en minutiøs industri- og kulturhistorisk gennemgang. Fremstillingen afspejler tillige mange facetter af detailhandelens vilkår og historie i mellemkrigstiden, hvor emaljereklamen havde sin storhedstid. Der redegøres endvidere for skiltereklamer, tematiske plakater samt ikke mindst for fremstillingen med dertil hørende merkantile aspekter: salg, import/eksport, grossistvirksomhed m.v. Når hertil så kan føjes, at bogen er overdådigt illustreret med et væld af nu fortidig averteren for alskens produkter fra dengang, før verden gik af lave, så tegner der sig et billede af en udgivelse, der må blive "Bogen om dansk emaljeplakatkunst". Vidende og engageret kommer forf., der også er samler privat, rundt om alle aspekter af en speciel kunstart der i sit princip går ud at påføre en metaloverflade smeltet glas! Udstyret med et omfattende index over danske emaljeskilte, fyldigt noteafsnit, litt.henv. m.v. En flot og indbydende bog der synes at appellere tilsvarende bredt.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2016

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 26. maj 2016

Emaljeskiltene havde deres største udbredelse i mellemkrigstiden og huskes fra reklamer på mure hos fx købmænd, tobakshandlere og banegårde for fx cigaretter, øl, margarine og vaskepulver. For samlere, reklame- og kulturhistorisk interesserede.

Skiltene er blevet samlerobjekter med forfatteren selv som en af de første samlere. Bogen introduceres med hans baggrund og opstart som samler, hvordan han skaffede skiltene og en del af de mange anekdoter desangående. Herefter følger kapitler med skiltenes betydning som blikfang hos fx de mange købmænd, analyse af deres motiver og grafiske udformning samt skiltereklamen og dens udbredelse gennem tiderne sideløbende med reklamens historie. Hertil kommer fremstillingsprocessen, som omfattede op til 9 brændinger af emaljen, og om de danske skiltefabrikker og fabrikanter. Der afsluttes med 100 sider emneinddelt index med beskrivelse af 1768 emaljeskilte 1893-1999 til både samlere og videregående interesserede. Bogen er illustreret med 300 fotos primært i farver.

En grundig, spændende og med sine mange fotos utrolig smuk bog. Et hovedværk, der foruden skilte- også er spændende erhvervs- og reklamehistorie, som flettes fint sammen med periodens samfundsudvikling. Derudover fremtræder bogen som et indbydende nostalgisk kulturhistorisk værk.

Udvidet udgave med en del tilføjelser fx 400 nye indekserede skilte af Gadens blikfang fra 2002.


Politiken

d. 22. dec. 2002

af

af

Bjarne Schilling

d. 22. dec. 2002


Hrymfaxe

Årg. 33, nr. 1 (2003)

af

af

Erik Meistrup

Årg. 33, nr. 1 (2003)