Books / fiction for children / humor

Ganske vist - glædelig jul


Description


Tegneserie. Det er jul hos hønsefamilien, og selv ræven bag busken skal have det lidt godt i disse snedækkede tegneseriestriber om de hyggelige dage før årets bedste dag.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 4. Nov. 2019

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 4. Nov. 2019

Julehygge i klassisk stribeformat om en familie af høns i et hus på landet. For børn fra cirka 11 år.

Lars Jakobsens tegneseriestribe "Ganske vist" har siden seriens fødsel i 1990 været at finde i diverse ugeblade, magasiner og aviser. Den har også et liv på internettet og i bogform, hvor der både er udkommet stribesamlinger og længere fortællinger. Her har vi at gøre med en samling af striber med jule- og vintertema. Familien forbereder sig til jul, og ræven lurer som altid bag busken. Bogen er hæftet og i tværformat. Hæftet indeholder også små opgaver, som fx "Find 7 fejl" samt et spil, hvor figurerne skal klippes ud.

Humor er en svær ting at vurdere, da nogen vil finde Jakobsens stribeserie hyggelig og rar, mens andre vil finde den lige lovlig let og alt for harmløs og ufarlig. I vore dage er børn (og voksne) vant til noget mere grovkornet humor i form af fx Matthesens "Ternet Ninja", og Jakobsens serie dufter nok mere af nostalgi efter tidligere tiders stribeserier end af et tidsvarende bud på humor. Fans af serien vil dog få lige præcis det, de håber på, da alt er ved det gamle i hønsegården.

Serien kørte for en tid i bladet "Basserne", og det er nok også her, man finder de nærmeste slægtninge.


litteratursiden.dk

d. 15. Dec. 2019

By

By

Jette Holmgaard Greibe

d. 15. Dec. 2019

Årets julehæfte beskriver en hønsefamilies hverdag op til jul og fungerer glimrende som hyggelæsning for både børn og voksne. I det fine tegneseriehæfte ’Glædelig jul’ lægger hønsene æg, mens de lægg...