Books / fiction / spænding

Kevin den tapre. 1955-1960


Description


Kevin vender tilbage til Irland for at leve et fredeligt liv, men et møde med grumme normannere sender ham ud i en række nye eventyr verden over. Samling af tegneseriesider fra 1950'erne for nostalgiske læsere og interesserede i tegneseriehistorie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Apr. 2021

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 8. Apr. 2021

Kevin vender tilbage til Irland for at leve et fredeligt liv, men et møde med grumme normannere sender ham ud i en række nye eventyr verden over. Samling af tegneseriesider fra 1950'erne for nostalgiske læsere og interesserede i tegneseriehistorie.

Serien "Kevin den tapre" sås første gang i ugebladet Hjemmet i 1951, og dette er andet og sidste bind af opsamlingen af siderne herfra. Vi møder atter Kevin, der forsøger at leve et roligt liv, men da efterkommere af normannerne invaderer hans hjemstavn, må han igen kæmpe. Snart er han igen på farten. Fra Egypten til England, hvor han bl.a. møder den historiske kong Henrik VIII. Ulig i første bind er disse sider ikke i andre farver end sort, hvid og rød, men hvor det har været muligt er de farvelagte, amerikanske sider inkluderet sideløbende med de danske. Bogen indeholder også en lang række artikler om seriens tilblivelse og dens plads i tegneseriehistorien.

Serien er en gammel traver, men det lægges der absolut heller ikke skjul på i dette aldeles velformidlede værk. Artiklerne er indsigtsfulde og interessante og supplerer fint de farverige eventyr. Manglen på farver får nærmest den klassiske streg til at stå skarpere, og læsere af tegneserier af den gamle skole vil være i godt selskab.

Børnene paa Sydhavsøen. 1941-1944 er ligesom dette bind en del af serien "Fra tegneseriearkivet". Nævnes kan også serien "Willy på eventyr".