Genkendelsen

Så er vi nået til 43. bind i den tilsyneladende endeløse serie om Elverfolket. Et resumé foran i heftet fortæller, at vi siden bd. 40 har befundet os i 4. del af serien. Elvernes palads er styrtet ned i menneskenes verden, hvor en ond fyrste finder det. Handlingen springer rundt mellem forskellige forløb, hvad der gør den i forvejen indviklede "handling" svær at følge. Kendskab til, hvad der er sket i tidligere albums er en klar forudsætning for at forstå, hvad der sker. Tilstedeværelsen af mennesker i dette album (ved siden af de nuttede, lidt dyriske elver) afslører - med sin lidt ugebladsagtig streg i gengivelsen af ansigter - et ikke særligt overbevisende tegneniveau. Det er da heller ikke længere Wendy Pini, som tegner serien, hun har kun skrevet historien. Også farvelægningen har undervejs skiftet karakter. Hvis man sammenligner nærværende hefte med nr. 35, som er det seneste, jeg har læst, vil man kunne se, at serien er blevet langt mere kulørt også i bogstaveligste forstand. Når alt dette er sagt, må man dog endnu engang slå fast, at Elverfolket stadig har en stor tiltrækningskraft på især piger i 10-13 års alderen, der utålmodigt venter på næste album i serien, og som tilsyneladende formår at holde fast i historiens mange tråde.

Read the full assessment